ALTID
DANSK-TALENDE GUIDER!

TUR 1: Lang Byrundtur

Kr. 140,-
pr. person

HVER DAG FRA 09.30 TIL 13.00

Tag med på denne spændende byrundtur med lokal dansk guide med start fra Krudttårnet. Vi kommer forbi mange af Prags seværdigheder og store pladser. Vi vil gå igennem den gamle bydel i de små hyggelige brostensgader og smøger ned til Vaclavpladsen, hvor store historiske begivenheder har fundet sted. Turen foresætter videre til den fantastiske gamle rådhusplads med Prags berømte astronomiske ur, Jan Huus Statuen og Týnkirken hvor Tycho Brahes ligger begravet. Turen forsætter videre ned imod imod Karlsbroen igennem det jødiske kvarter Josefov. Undervejs passerer vi Centraleuropas ældste universitet som blev grundlagt af Karl IV i 1348, det flotte Stænderteater hvor Mozart bl.a. har optrådt, den gamle jødiske kirkegård, Jan Palach pladsen og meget mere.

Næste stop er den verdensberømte Karlsbro, Prags gamle middelalderbro, som Karl IV lagde grundstenen til i året 1357. Der er en eventyrlig udsigt op til Prags borgområde fra broen. Efter Karlsbroen holdes der en pause i den hyggelige bydel Mala Strana, hvor der er mulighed for en forfriskning, inden vi fortsætter videre op til Prags borgområde med den fantastiske udsigt ud over Prag. Vi vil gå igennem Borgområdet og se borggårdene med de flotte bygninger og den enorme Skt. Vitus Katedral samt Præsidentkontoret.

Turen slutter neden for borgtrappen og de kongelige vinmarker.

Den lokale guide vil fortælle mange historiske facts og historier under turen, samt give jer et godt overblik over Prag, hvilket gør det nemmere at finde rundt i byen på egen hånd.

Byrundturen foregår til fods.

Praktiske informationer:
Betaling: Skal ske direkte til guiden og kan ske i danske kroner, euro eller tjekkiske korunaer.
Mødested: Alle ture starter ved Krudttårnet, Prasna Brana, som er centralt beliggende på Republik Pladsen på tjekkisk Namesti Republiky.
Mødetid:
 Turene starter på de tidspunkter, der er anført for turbeskrivelserne.