ALTID
DANSK-TALENDE GUIDER!

TUR 13: Fløjlsrevolutionen og det 20. årh.

Kr. 185,-
pr. person

HVER DAG FRA 09.30 TIL 11.30

På denne tur spadserer vi en times tid rundt i Prags historiske centrum. Guiden vil give jer en indføring i Prags og Tjekkoslovakiets historie fra ca. 1850 og frem til i dag. Man kommer bla til at høre om oprettelsen af den første republik i 1918, første og anden verdenskrig, Alexander Dubcek og foråret i Prag 1968, Vaclav Havel, der stod i spidsen for fløjlsrevolutionen, som førte til kommunismens fald og endelig delingen af landet i Tjekkiet og Slovakiet i 90'erne. Turen vil føre jer rundt til de fleste af de steder, hvor begivenhederne rent faktisk fandt sted. Turen slutter på kommunistmuseet, hvor man kan se en lille film samt diverse plancher og genstande fra perioden under kommunisterne.

Entreen til museet er inkluderet i prisen.

Praktiske informationer:
Betaling: Skal ske direkte til guiden og kan ske i danske kroner, euro eller tjekkiske korunaer.
Mødested: Alle ture starter ved Krudttårnet, Prasna Brana, som er centralt beliggende på Republik Pladsen på tjekkisk Namesti Republiky.
Mødetid:
 Turene starter på de tidspunkter, der er anført for turbeskrivelserne.