ALTID
DANSK-TALENDE GUIDER!

TUR 3: Bådtur

Kr. 265,-
pr. person

HVER DAG FRA 17.30 TIL 20.00

Bådturen, som er en af vores mest populære ture, er en hyggelig sejltur af to timers varighed på floden Moldau, som slynger sig smukt gennem Prag. Fra sejlturens udgangspunkt sejler vi forbi Karlsbroen, igennem en af Prags mange sluser og videre ned i den sydlige del af byen. Undervejs bydes der på buffet med varme og kolde retter bl.a. forskellige salater, afskåret pålæg, sild, ost, frugt, pølser, kylling, koteletter, gullasch-suppe, pommes frites, brød og til dessert er der kage.

Der bydes desuden på en aperitif (den tjekkiske national-likør Becherovkaen). Alt dette er inkluderet i prisen, øvrige drikkevarer kan købes ombord. Under turen fortæller vores guide om de flotte bygninger og seværdigheder, vi sejler forbi. Dertil kommer en masse information om landets socialsystem, skolesystem, sygehusvæsen mv. Det er også muligt at gå op på dækket, hvorfra man kan nyde storbyens lyde og charmerende atmosfære.

Praktiske informationer:
Betaling: Skal ske direkte til guiden og kan ske i danske kroner, euro eller tjekkiske korunaer.
Mødested: Alle ture starter ved Krudttårnet, Prasna Brana, som er centralt beliggende på Republik Pladsen på tjekkisk Namesti Republiky.
Mødetid:
 Turene starter på de tidspunkter, der er anført for turbeskrivelserne.