ALTID
DANSK-TALENDE GUIDER!

TUR 4: Theresienstadt

Kr. 320,-
pr. person

HVER DAG FRA 10.00 TIL 15.30

På denne tur skal vi besøge fæstningebyen Theresienstadt. Byen ligger nord for Prag og blev under 2. verdenskrig omdannet til en transitlejr for jødiske fanger herunder også danskere. Vi besøger også den mindre fæstning tæt på byen som blev benyttet som Gestapos fængsel. Første stop på turen er Nationalkirkegården hvor næsten 10.000 mennesker ligger begravet. Derefter skal vi se det tidligere Gestapo-fængsel, hvor vi kommer ind i selve fangegårdene. Vi kommer til at se fangecellerne, tunnellerne, henrettelsespladsen samt de massegrave som blev opdaget ved befrielsen af Theresienstadt.

Turen inkluderer entreer, transport og guide.

Undervejs bliver der givet en masse faktuelle oplysninger om lejrens usle vilkår, fangernes skæbner, SS vagterne med deres familier, fæstningens historie og de sidste dage inden befrielsen af Theresienstadt. 
Vi kører derefter over til selve byen Theresienstadt, som før 2. verdenskrig var beboet af ca. 7.000 tjekker. Byen blev lavet om til en gennemgangslejr for jødiske fanger som blev stuvet sammen under umenneskelige forhold med op imod 60 000 mennesker på samme tid. Under krigen var der cirka 155.000 mennesker interneret i Theresienstadt, og langt de fleste af disse blev transporteret til KZ-lejrene i Polen, hvorfra de færreste vendte tilbage. I byen var der interneret 481 danskere, alle disse undgik dog denne skæbne. 52 danskere døde i lejren af sygdom, mangel på medicin eller alderdom. Vi besøger krematoriet og afslutter med at køre rundt i byen Theresienstadt.


Besøget i Theresienstadt er en meget stærk oplevelse, hvor krigens grusomheder bliver meget nærværende. Danske overlevende fra Theresienstadt har flere gange været med nogle af vores guider ude i lejren og fortalt sine historier.

I vores tur indgår følgende:
- 5 timers spændende tur til Theresienstadt med dansk guide og bus.
- Besøg i den lille fæstning – Gestapofængslet.
- Brochure med kort over Gestapofængslet.
- Besøg på Ghettomuseet i byen Theresienstadt.
- Kort over den jødiske ghetto Theresienstadt fra 1941 -1945.
- Besøg på Krematoriet.
- Rundvisning i byen Theresienstadt i bus.

Turen inkluderer entreer, transport og guide.

Praktiske informationer:
Betaling: Skal ske direkte til guiden og kan ske i danske kroner, euro eller tjekkiske korunaer.
Mødested: Alle ture starter ved Krudttårnet, Prasna Brana, som er centralt beliggende på Republik Pladsen på tjekkisk Namesti Republiky.
Mødetid:
 Turene starter på de tidspunkter, der er anført for turbeskrivelserne.